Kostumer til Karneval, hvad skal jeg vælge?

Er det første gang du skal deltage i karnevallet, så kan det måske være svært at beslutte sig hvilke kostumer man skal vælge. Skal man følge årets tema, som i år er tabu, eller vælge noget helt andet? Skal man sammen med sin gruppe vælge et fast tema eller blot komme i den udklædning man selv syntes er sjovest? Det er rigtig mange som vælger ikke at følge temaet, hvilket jeg personligt syntes er lidt en skam, selvfølgelig skal alle ikke komme udklædt i noget som passer til temaet, men det ville nu engang være sjovest hvis man står og kigger på optoget, og faktisk kan set at der generelt er et tema over hele begivenheden. Ikke kun i selve stjerne paraden, men gerne igennem hele ugen. Selv har vi jo valgt at komme i tyroler tøj i år, så vi følger dermed heller ikke årets tema.
Derimod kan det være rigtigt sjovt hvis man har et internt tema i den gruppe man kommer man, også selvom man blot er 2 personer. Så kunne man jo f.eks. vælge at komme som Gø og Gokke, Svampebob og Patrik, Romeo og Julie eller andre kendte 2 personer som hører sammen. Er man 3, kan det f.eks. være de 3 musketerer, de 3 små grise, Rip, Rap og Rup. På den måde før man en bedre følelse at være en del af noget og alt bliver lige en tak sjoverer. Man behøver heller ikke betale en formue for sine kostumer, ofte kan man købe en billig udgave f.eks. i karnevalsshoppen eller kostumeoutlet, og så efterfølgende selv pimpe dem op med. F.eks. kan man købe et billigt hekse kostume, og så selv putte lidt edderkopper og edderkoppe spind derpå, lave en simpel kost af nogle grene, så har man pludseligt et helt nyt kostume som ser lidt mere gennemført ud. Går man et par piger sammen og alle er hekse, kunne man også lave en stor heksekedel på hjul, som er ideel til opbevaring af drikkevarer. Evt et par klumper tør is i gryden, så kommer der “røg” op af den og drikkevarene holder sig kolde. Alt sammen noget som kan laves temmeligt billigt. Gider man ikke alt det besvære med selv at tilføje ekstra til sit kostume, så kan man de fleste steder også købe forskellige luksus kostumer, som lige er en tak bedre i kvalitet og lidt mere gennemført. Men det betaler man så også lidt ekstra for. Chancen er så også lidt større for at andre ikke kommer i samme udklædning.

Her er lidt ideer til hvis man kommer som en gruppe.

Eventyr
Alle skal klædes ud som en kendt person i et eventyr. Det kan f.eks. være Snehvide, Prince charming, Maleficent, Askepot eller andet som man forbinder med eventyr. Dette er rigtigt sjovt mens man går i paraden og de mindre børn der står og ser på begejstret råber og peger – Se Mor, der går Else fra Frost.

Zombier
Der er efterhånden kommet et stort valg i forskellige zombie kostumer, makeup og sår af alle slags. Dette gør at man sagtens kan lave en stor gruppe zombier som alle er forskellige og ser rigtigt uhyggelige ud.

Pirater
En anden meget tradionel udklædning er pirater. Her er der også rigtig mange muligheder inden for forskellige kostumer og tilbehør. Man kan sagtens komme en gruppe på 10-15 pirater som alle er klædt forskelligt ud. En nem og billig løsning for mange.

Som du kan se, så er der rigtig mange muligheder inden for karneval, hvilket også er med til at gøre det til en af de absolut sjoveste kostume begivenheder som er. Dog er en rigtig stor del af karnevallet druk, også selvom man evt. ikke selv drikker, så vil man igennem hele dagen være omgivet af fulde personer, så derfor bør man mindst være en 17-18 år inden man deltager i karnevallet. I år ser det heldigvis ud til at vi er heldige med vejret. Sidste år sat jeg hjemme og havde travlt med at putte brænde og briketter i brændeovnen, blot for at holde varmen og blive lidt tør efter 2 timer i optoget, så er det altså ikke sjovt at være med. Vi danskere elsker udklædning af alle slags – som i kan se her

Find mere inspiration på catchup – catchup-j.com